Botox behandling mod rynker og linjer
Dynamiske rynker, som fremkommer ved muskelbevægelser, kan fjernes eller reduceres med en Botox behandling.
Det er typisk omkring øjnene, bedre kendt som kragetæer, mellem bryn (bekymringsrynker) eller i de vandrette linjer, der kan forekomme i panden.
Botox behandling kan også give et let ansigtsløft. Vi har muskler i ansigtet, der løfter og andre, der trækker ned. Når man svækker nogle muskler, bliver modsatrettede muskler stærkere.
Botox kan således løfte øjenbryn, nedad vendte mundvige, samt omkring kæbe og hals, også kaldet et Nefertiti løft. Et Nefertiti løft får kæbelinjen til at fremstå mere markeret og skarp.
Med Botox behandlinger kan man ligeledes behandle ”gummy smile,” som er blottet tandkød, når man smiler.
Samt en bred/kraftig kæbemuskulatur (Masseter).
Den kraftige muskel Masseter, ses ved den bageste del af underkæben, og giver ansigtet et mere firkantet og dermed en lidt maskulin facon. Det kan give indtrykket af et bredt og firkantet ansigt.
Behandling med Botox får Masseter til at svinde ind, og giver dermed et smallere og mere feminint ansigt.
Botox behandling i Middelfart er en sikker og effektiv metode, til at behandle rynker og linjer i ansigtet. Man skal ikke være nervøs for, at det giver et mimikløst ansigt, da det afhænger af, hvor og hvor meget der injiceres.
Det er en behandling som både mænd og kvinder kan få gode resultater af.
Hovedpine behandling
Botox er ikke blot en effektiv kosmetisk behandling, men også effektiv i andre sammenhænge.
Som positiv "bivirkning" af den kosmetiske behandling med botox i panden (Frontalis) og mellem bryn (Glabella) oplever vi, at hovedpine eller migræne, der er forårsaget af spændinger i dine muskler, mindskes eller helt forsvinder, efter behandling med Botox.
Man bør altid være opmærksom på, at årsager til hovedpine kan være mange. Er der tale om en kompleks problemstilling, anbefale vi, at du får en vurdering ved en neurolog.
Øget svedtendens
For de fleste, som lider af hyperhidrose, findes der ikke nogen anden årsag, end at det er arveligt betinget.
Øget svedtendens kan forekomme overalt i kroppen, og kan være både fysisk og psykisk invaliderende. Botox anvendt til at behandle øget svedtendens, er en meget sikker og stort set bivirkningsfri behandling.
Armsved (Aksilliær hyperhidrose) er en hyppig tilsand, og er det område der oftest behandles. De fleste oplever effekt af Botox op til 6 mdr. efter injektionsbehandlingen.
Øget svedtendens fra hænderne, kan også være voldsom hæmmende og generende. Man skal dog være opmærksom på, at Botox-behandling af håndfladen kan give svaghed i pincetgrebet.
Behandlingen
Huden afrenses og desinficeres, derefter behandles med Botox.
Vi benytter de tyndeste nåle på markedet, det betyder at du kun mærker ganske lidt, og at behandlingen stort set er smertefri. Hvis man har behov for smertelindring, kan vi ligge en bedøvende creme på området inden behandlingen. Dette er dog meget sjældent nødvendigt.
Behandling med Botox udføres af en sygeplejerske eller en læge, som er særligt uddannet og registreret under Styrelsen for Patientsikkerhed. Behandlingen foregår i Middelfart nær Fredericia, Kolding og Vejle.
Efter behandlingen
Nogen får små røde prikker efter behandlingen, de forsvinder efter få minutter, andre ser stort set intet.
Undgå at røre ved indstikstederne, eller påføre make up, de efterfølgende 3 - 4 timer efter behandlingen.
Vi anbefaler, at du ikke dyrker hård motion, eller går i sauna, de efterfølgende 24 timer efter en Botox-behandling.
Effekt og holdbarhed
Effekten indtræder i løbet af 3–5 dage med forventet fuld effekt efter 10-14 dage.
Du vil langsomt opdage, at musklen er mindre og mindre aktiv.
Hvis du ikke har fuld effekt efter 14 dage, tilbyder vi en gratis touch up behandling. Denne behandling skal være foretaget inden for en måned efter første behandling.
Hos de fleste er effekten god i ca. 3 måneder, herefter begynder musklen atter at være aktiv.
Men der kan være variation fra person til person.
Find os i Middelfart nær Fredericia, Kolding og Vejle.
Vi glæder os til at se dig, og vil gøre vores ypperste for at opfylde dine ønsker.